Velkommen til det nye Juniorkursus Livestock 2020 Vi har i samarbejde med praktiserende dyrlæger lavet et spændende program for dig, som er på 5. semester eller længere, og som gerne vil høre mere omkring livet på landet. Du vil få indsigt i de veterinære aspekter af den animalske produktion, hverdagen i svine- og kvægpraksis og mulighederne for en karriere som produktionsdyrsdyrlæge. Gennem kurset vil du møde en række nøglepersoner fra erhvervet, der kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål. Efter kurset vil vi tilbyde fagspecifikke workshops i samarbejde med praktiserende dyrlæger for at styrke teoretiske såvel som faglige kompetencer. Vi glæder os til at byde dig velkommen på Juniorkursus Livestock.