Bovikalc®
Bovikalc® er et calciumpræparat i bolusform godkendt til kvæg. Bovikalc® anvendes til reduktion af risiko for mælkefeber hos højtydende malkekøer eller som supplement ved efterbehandling af mælkefeber hos køer.
Bolus er overtrukket med et vandopløseligt beskyttelseslag, hvorved der opnås en neutral smag samt beskyttelse af oesophagusslimhinden. I vomvæsken nedbrydes overfladecoatingen i løbet af få minutter og calciumchloriddelen dissocieres øjeblikkeligt. Calciumsulfatdelen opløses langsomt, hvorved en protraheret calciumfrigivelse opnås.
MedicinTilDyrPakningsstørrelser
48 x 1 bolus.
Indikationer
Calciumtilskud. Forebyggende behandling til højtydende malkekøer med risiko for mælkefeber eller som supplement til efterbehandling til intravenøs calciumindgift hos køer med mælkefeber.
Dosering
For optimal forebyggende effekt (4 boli):
- Første bolus ved tegn på forestående kælvning,
- Anden bolus umiddelbart efter kælvning,
- Tredje bolus 12-15 timer efter kælvning og
- Fjerde bolus 24-48 timer efter kælvning.
Forebyggelse af subklinisk kalkmangel i besætninger uden klinisk mælkefeber:
- Første bolus gives lige før eller lige efter kælvning
- Anden bolus gives 12-15 timer efter kælvning
Efterbehandling ved intravenøs calciumbehandling gives:
- Første bolus 2-3 timer efter calciuminjektion
- Anden bolus 12-15 timer senere
Indgives med original bolusindgiver.
Cave
- Må ikke gives til liggende ko eller køer, der allerede viser tegn på mælkefeber, da synkerefleksen kan være påvirket.
- Beskadigede boli må ikke anvendes.